Junior hurtigløberne til World Cup Finale i Warszawa 14. – 15. februar 2015 med deres australske træner Daniel Yeow.

Elena Rigas, Oliver Lindenskov, Philip Due Schmidt og Mikkel Øritsland, havde alle opnået de krævede point og tider ved sæsonens World Cup stævner for deltagelsen og til kommende weekends Junior Verdensmesterskaber på samme is.

Det var min første tur til et hurtigløbsstævne og jeg fik lært og oplevet meget. Hvis nogen synes, der er koldt i en skøjtehal, er det intet imod den kulde vi oplevede på en åben bane i blæst og frost.

Vores hurtigløbere er som bekendt ikke forvendt med is under skøjterne på en fast bane i Danmark sæsonen igennem, men må nøjes med den træning, de kan få på forskellige træningsture til f.eks. Berlin og Inzell i Østrig. Derudover træner de på rulleskøjter i Farum.

Daniels mål med deltagelsen i World Cup Finalen var at udnytte muligheden for at prøve forskellige teknikker og strategier af under konkurrencerne og i kommende uges træning på banen, hvor Junior VM afvikles næste weekend.

Løberne konkurrerede i 500m, 1000m, 1500m, 3000m og massestart.

Alle 4 løbere havde resultater, der levede op til deres bedste præstationer.

Som bedste resultat skal nævnes Elenas flotte 7. plads af 19 deltagere i massestarten over 10 omgange. Et super spændende og underholdende løb.

Det har været spændende at følge hurtigløberne, der også er en del af vores Union og vi ønsker dem held og lykke næste weekend.

Ingelise Blangsted