Sæsonen 2023/24 har budt på et utal af spændende konkurrencer, camps, lokale begivenheder og samlinger, og vi er stolte af at se, hvordan vi alle gang på gang formår at skabe gode oplevelser for vores skøjteløbere landet over.
Udviklingen i dansk idræt går stærkt, og vi er ikke blege for at hoppe på vognen, og i et tæt samarbejde med Danmarks Idrætsforbund arbejder vi strategisk med unionens udvikling – dette kender nogen som vores strategispor. Disse strategispor er en strategisk og politisk aftale med Danmarks Idrætsforbund, som giver unionen en værdifuld mulighed for at konstant være aktuelle for vores medlemmer – børn som voksne. Den økonomiske støtte fra Danmarks Idrætsforbund defineres ud fra ovenstående af Danmarks Idrætsforbund ved udgangen af 2024 og udgør en central del af unionens samlede økonomi.
Tiden er kommet til, at vi skal planlægge, hvilke strategiske indsatsområder, som den kommende strategiperiode fra 2026-2030 skal byde på. Dette arbejde foregår i særdeleshed fra marts – august måned, hvor vi i bestyrelsen glæder os til at have dialoger, sparre og få inputs fra jer klubber, så vi kan stå sammen om vores kommende rejse.
Vi ønsker, at vi sammen kan finde frem til de bedste muligheder for Dansk Skøjte Union. Derfor kan i nedenfor se hele den kommende strategiproces og hvordan vi kommer til at involvere forskelige parter. Forløbet kommer til at foregår i et tæt samarbejde med vores udviklingskonsulent Rosita, som flere af jer kender rigtig godt.