Redigeret 9.1.20, idet afsnittet om senior damer var faldet ud. Vi beklager meget.

Gentofte Kunstskøjteløber Forening var værter ved de danske mesterskaber, og klubben havde lagt mange kræfter i et flot arrangement. Der var fint pyntet i skøjtehallen og en dejlig duft af  jul, godt hjulpet på vej af gløggsalget fra boden i hallen, og så var der rigtig dejlig mad tilberedt af en kok, hvilket der blev sat stor pris på. Igennem hele konkurrencen var der god opbakning fra tilskuerrækkerne, og en super god stemning i skøjtehallen.

Daniel Tsion

I mændenes konkurrence var det dejligt at gense Nikolaj Mølgaard Pedersen, FSF, efter en lang skades periode. Men det blev den tidligere klubkammerat Daniel Tsion, ESK, der med 133,85 point løb med guldet og DIF’s mesterskabs medalje, som kun uddeles i seniorrækken, når der er mere end tre løbere i rækken eller at point scoren er over 120. Nikolaj opnåede 113,12 point. Der er fart på, når mændene indtager isen, og publikum blev forkælet med en stor variation af tripple spring. Begge herrer er udtaget til The Nordics Open.

 

Camilla Grue og Sofie Korsgaard

Desværre havde vi også kun to damer med i årets konkurrence, og guldet gik til Camilla Grue, HSK, der vinder både det korte program og friløbet med en total score på 93,52. Camilla løber med god fart og stor indlevelse, og havde fine markeringer af musikken, men de svære spring drillede under begge programmer, hvor der til gengæld var fine level 3 og 4 piruetter. Der var de samme udfordringer med springene for Sofie Korsgaard, OSK, der fik sølvet. Også Sofie har god indlevelse i sit godt koreograferede program og især i friløbet var der fine detaljer til at markere musikken. Sofie scorer 77,93 point.

Carolie Sauer Eilsø

 

Caroline Sauer Eilsø, RSIK, leverede som altid veludførte og flot koreograferede programmer, der virkelig formår at vise, hvad et godt solodans program kan. Caroline opnåede 96,02 point.

Det er ved at være nogle år siden, at vi har haft både et junior og et senior isdanse par ved DM. Begge par har udviklet sig meget, hvilket kom flot frem ved konkurrencen. Junior isdanserne Sara Buch-Weeke og Nicolas Woodcock, RSIK,  satte nye rekorder i både Rhytm Dance og i Free Dance, og der var stor ros til begge par fra ISU dommer og formand for ISU Tekniske Komité, Halina Gordon-Poltorak. Sara og Nicolas opnåede 132,41 point, mens klubkammeraterne Rafaella Concius og Rafael M.D. Musil opnåede 108,54 point i seniorrækken.

Raffaella Concius og Rafael Musil
Sara Buch-Weeke og Nicolas Woodcock

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Junior Dame rækken er altid en stor, spændende og stærk række at følge, og i år blev der rykket meget rundt på pladserne og kæmpet om alle placeringer i begge programmer. Ungdomsmester blev Maia Sørensen, HI-KU der efter et fald og en enkelt aksel, men også med en super trippel loop lå nr. 2 efter det korte program. I friløbet var Maia Sørensen klart den stærkeste og tog guldet med 125,56 point. Catharina V. Pedersen, ESK, lå på første pladsen efter det korte program med en flot dobbelt axel og en god triple-dobbel kombination, men i friløbet løber Catharina ikke op til sit bedste, og tager 2.pladsen og dermed sølvet med 118,54 point.

Maia Sørensen

I den stærke række vil vi også gerne fremhæve Felice Basbøl, SKK,, der har en skøn indlevelse til musikken, god energi  og fart i programmerne. Også Esther Dalum, OSK, løb en super friløb og er specielt stærk i det tekniske med to dobbelt Axel’er , en trippel salchow og en trippel tåloop. Esther løber med en særlig lethed, så det nogen gange ser ud som om, at hun næsten svæver over isen.

Felice Basbøl
Esther Dalum

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Også i novice rækken var niveauet højt, og ligesom i junior rækken har flere løbere på sigt mulighed for at løfte sig til et internationalt niveau. De tre medaljetagere beholdt deres placeringer fra det korte program, og alle fik vist både dobbelt axel og trippel spring. Generelt er det en virkelig god udvikling i novice rækken, at der ses mange forsøg på trippel spring blandt løberne.

Babeth Hansson-Östergaard


Babeth Hansson-Östergaard
, SOS, vinder rækken med 96,94 point. Babeth har rigtig gode level-4 piruetter og mestrer både dobbelt axel og trippel salchow. Sølvet går til Anna-Flora Colmor Jepsen, HI-KU, der ligeledes har stærke piruetter og mestrer flere trippel spring, mens dobbelt axel drillede under DM, og ialt scorer 86,56 point. Selma Larsen, HSF, var en lige så sikker bronze-medalje tager med 80,13 point. Selma har ligesom de to andre stærke piruetter, og faktisk flere trippel spring i sit friløb og en stærk dobbelt axel. Alle tre piger er udtaget til The Nordics.

I novice rækken var der også dejligt at se debutanten Victoria Møgelgaard, TSK, som indtog isen med velkoreograferede, charmerende programmer, der passede godt til hendes smilende væsen, og hun formåede at udnytte musikken hele tiden. Vinder af novice piger Babeth Hansson-Östergaard modtog Vandrepokalen indstiftet af Brøndby Skøjteløber Forening, der blev overrakt af sidste års vinder, Catharina Victoria Petersen

Det er også meget positivt, at vi i Debs pige-rækken ser en positiv udvikling med op til flere løbere, der har forsøg på dobbelt axel. Sammenligner vi med sidste års DM, hvor vi så to forsøg i friløbene, ser vi nu at halvdelen af pigerne i rækken forsøgte sig med dobbelt axel i både det korte og det lange program. Og i den yngre Springs række så vi stor fremgang på levels i pirouetterne i forhold til sidste sæson.

Alle resultater

Daniel Tsion og Nikolaj Mølgaard Pedersen

 

Af Svea Lund og Camilla Lyngsø
Foto af Camilla Lyngsø og HI-KU