Holland og Sverige er ved at skaffe økonomisk hjælp til idrætslivet. Navnlig de energitunge ishaller og de tilhørende sportsklubber er i fokus. Herhjemme har regeringen ikke foretaget sig noget i forhold til energikrisens effekt på de kommunale anlæg eller foreningslivet. Hver tredje ishals-kommune har planer om at fjerne is ved at skære i sæsonen.

Usikkerheden vokser for de danske skøjte-, ishockey- og curlingklubber. Kommunernes økonomi er under pres i stort set hele landet på grund af de høje elpriser. For hver tredje kommune, der huser ishaller, er økonomien så kritisk, at der er planer om skære både uger og måneder af den vanlige is-sæson. Det rammer hårdt på sportsklubbernes indtægter og budgetter, fordi udgifterne til de faste trænere mange steder er konstant.

I ishals-kommunerne Hørsholm, Esbjerg, Odense, Herning og Gentofte er det økonomiske pres særlig stort og planer om at fjerne is ligger på bordet. Kastrup skøjtehal er fortsat truet af total nedlukning efter 1. april.

Danmarks Idrætsforbund DIF har siden slutningen af oktober været i kontakt med de små 20 danske ishals-kommuner. DIF følger ”situationen og udfordringerne med kommunernes isfaciliteter og energikrisen tæt” og ”er klar til at rette henvendelse til relevante kommunale økonomi- og kulturudvalg, hvis situationen udvikler sig yderligere.”

DIF følger "situationen og udfordringerne med kommunernes isfaciliteter og energikrisen tæt” og ”er klar til at rette henvendelse til relevante kommunale økonomi- og kulturudvalg, hvis situationen udvikler sig yderligere.”

Danmarks Idræts Forbund

Kommunernes Landsforening forsøgte i forbindelse med efterårets budgetforhandlinger at skaffe 1,4 mia. kr. til 2022 og yderligere 600 mio. kr. til 2023 til de danske kommuner for at afbøde effekten af inflation og de høje energipriser. Svaret fra Finansministeriet var nej.

Hørsholm, der huser to ishaller, varsler kortere sæson for kommunens to ishaller og er blandt de hårdest ramte kommuner. For tre dage siden advarede borgmester Morten Slotved (K) om, at kommunens kasse nu er tom, og at budgettet er overskredet. Både på grund af elpriserne og på grund af større udgifter til ældre.

”Jeg har en klar forventning om, at kommunerne bliver kompenseret for de ekstra udgifter, som vi har haft som følge af Covid-19 og stigende elpriser, mm. Regeringen må komme på banen, og ikke lade kommunerne i stikken på det her,” sagde han.

Kommunernes Landsforening afventer en ny regering, og det er ikke udelukket, at KL derefter igen forsøger at skaffe flere penge til kommunerne.

Jeg har en klar forventning om, at kommunerne bliver kompenseret for de ekstra udgifter, som vi har haft som følge af Covid-19 og stigende elpriser, mm. Regeringen må komme på banen, og ikke lade kommunerne i stikken på det her,

Morten Sloted, Borgmester Hørsmhol

Mangedoblingen af udgifterne til el og dystre udsigter for både denne vinter og den næste skaber ikke blot problemer herhjemme, men bekymring i tusinder af idrætsforeninger Europa over.

I Holland arbejder forbundet for de hollandske ishaller, det store skøjteforbund (KNSB), som omfatter hurtigløb, marathonskøjtning og kunstskøjteløb, samt Hollands olympiske komité for, at den hollandske regering sikrer finansiel hjælp til landets 22 skøjtehaller og mere end 600 svømmehaller. Sammen har de advaret om, at uden hjælp risikerer 6-8 – eller hver tredje – af landets skøjtehaller at lukke i år. Det samme gælder for en tredjedel af landets 637 svømmehaller.

”Vi er sikre på, at regeringen vil gøre noget. Spørgsmålet er endnu, om det bliver nok,” siger direktør for KNSB Hermann de Hahn. Han regner med, at det hollandske parlament endelig får vedtaget en akut økonomisk hjælpepakke i december.

Udgifterne til energi ventes i det nye år at udgøre halvdelen af driftsomkostningerne til idrætsanlæggene i Holland mod tidligere 15-20 procent. Så store ekstraudgifter har svømme- og skøjtehallerne ikke mulighed for at trække ind over højere billetpriser eller hos sportsklubberne, der benytter anlæggene. Og heller ikke ved øget lokal støtte. Det er derfor idrætsforbundet og den olympiske komité har fået landspolitikerne med om bord.

”På lang sigt er der midler til at investere i nye og bedre skøjtehaller, men på kort sigt koster de langt flere penge at drive end sædvanligt, og det øger risikoen for nedlukning. Lukker ishallerne først og får andre formål, bliver det vanskeligt at få ishallerne igen,” siger Hermann de Hahn. Sportsklubberne vil lukke, trænere og medlemmer forsvinde.

Vi er sikre på, at regeringen vil gøre noget. Spørgsmålet er endnu, om det bliver nok.

Hermann de Hahn, Direktør for KNSB

På lang sigt er der midler til at investere i nye og bedre skøjtehaller, men på kort sigt koster de langt flere penge at drive end sædvanligt, og det øger risikoen for nedlukning. Lukker ishallerne først og får andre formål, bliver det vanskeligt at få ishallerne igen.

Hermann de Hahn, Direktør for KNSB

I Sverige har regeringen valgt at give kontante tilskud til både private og virksomheder i forbindelse med de høje energipriser. Idræts- og kulturliv fik dog intet. Det fik Riksidrottsförbundets talsmand Björn Eriksson snart italesat og det svenske idrætsforbund er nu sammen med politikerne i gang med lave udkast til løsninger, der også sikrer hjælp til idrætsanlæggene i Sverige.

I første omgang har politikerne lovet hjælp til idrætsanlæg i det sydlige Sverige, der er hårdest ramt af elprisstigninger.

”Der er bestemt udfordrende tider foran os. Foreløbig har vi ikke hørt om lukkede ishaller, men nogle udendørsbaner er blevet lukket,” siger Anna Sundkvist, bestyrelsesformand for Svenska Konståkningsförbundet.

Svensk foreningsliv har det svært, understreger Björn Eriksson, og derfor er politisk hjælp påkrævet. For det første er svenske familier hårdt ramt af inflation og de høje brændstofpriser, og har derfor færre penge til at betale kontingent i den lokale sportsklub. For det andet har ikke alle svenske kommuner nok fedt at tære på. Den store knast kommer i det ny år, hvor idrætshallerne får nye og langt dyrere kontrakter med elselskaberne.

”Vi frygter, at nogle anlæg vil lukke ned, fordi kommunerne ikke har penge nok. Men det er uvist, hvordan borgerne lokalt vil reagere, hvis vi når dertil,” siger Björn Eriksson.

Der er bestemt udfordrende tider foran os. Foreløbig har vi ikke hørt om lukkede ishaller, men nogle udendørsbaner er blevet lukket.

Anna Sundkvist, Formand Svenska Konståkningsförbund

Vi frygter, at nogle anlæg vil lukke ned, fordi kommunerne ikke har penge nok. Men det er uvist, hvordan borgerne lokalt vil reagere, hvis vi når dertil

Björn Eriksson, Talsmand Risksidrottsförbundets

I Tyskland mærker lokalområder og sportsforeninger også de høje energipriser. I midten af oktober lukkede ishallen i bjergbyen Middelwald, der ligger få kilometer fra grænsen til Østrig. Al isen er nu taget af og billeder derfra viser en trist, affolket hal. Efterårsblade ligger løst spredt over det slidte, halvvåde betongulv. 

I Geretsried, cirka tres kilometer nord for Middelwald, har ishallen også haft problemer med at betale energiregningen, der er vokset trefold. Geretsried huser ishockey-klubben River Rats, som spiller i Bayern-ligaen. Ishockey-klubben måtte sætte alle sejl ind for at få de lokale politikere til at kaste flere penge i hallen, der ellers måtte lukke og slukke. Det lykkedes.   

 

 

Birgitte Dyrekilde, Umbra Communications and Intelligence

Konsulent for Danmarks Ishockey Union, Dansk Skøjte Union og Dansk Curling Forbund under Danmarks Idrætsforbund