I denne sæson stod det nye konkurrenceformat klar, og det er igennem året blevet afprøvet i alle segmenterne.
Vi har været spændte på, hvordan det har været i praksis, og vi har derfor brug for jeres inputs!
I den kommende tid vil vi gerne høre jeres tanker og oplevelser om både stort som småt - godt og skidt.
Vi har derfor udviklet et spørgeskema, hvor I kan dele jeres erfaringer med formatet. Spørgsmålene er tilpasset jeres forskellige roller, og hvis du har fået erfaring med mere end ét konkurrencesegment beder vi dig om, at udfylde formularen mere end én gang.
Jeres besvarelser er utroligt vigtige for os i det videre arbejde med at udvikle og optimere formatet, så det skaber mest mulig værdi for flest mulige.
Besvarelser skal være indsendt senest d.30. maj.
Vi håber, at I vil hjælpe os ved også at sprede budskabet om evalueringen, så vi kan få flest mulige besvarelser.
Vi vil også gerne benytte lejligheden til at gøre opmærksom på, at de ændringer, som besvarelserne kan føre til, ikke indføres fra den ene dag til den anden – det vil tage tid at færdigudvikle, planlægge og implementere.
Vi lover tilgengæld, at hvert eneste svar bringer os et skridt nærmere.
(Denne undersøgelse har ikke noget at gøre med konkurrencetilmelding eller Klubmodul, så såfremt du har input hertil så send dem direkte til sekretariatet, og de vil få dem sendt de rigtige steder hen)
Vi sætter stor pris på jeres engagement og ser frem til at læse jeres besvarelser.
På forhånd tak for hjælpen,
Dansk Skøjte Union
Spørgsmål kan rettes til sekretariatet på office@danskate.dk eller pr. telefon til 28 74 82 10