Arne Jepsen modtager Blangsted-prisen

Ved årets repræsentantskabsmøde den 29. juni overrakte formanden Blangsted-prisen til Arne Jepsen, der var indstillet til prisen af Tårnby Skøjteklub.

Arne Jepsen med sidste års prismodtager, Ingelise Blangsted.

Arne Jepsen er altid at finde som teknikker under konkurrencerne her i Danmark – både DSU’s og de private, og yder dermed utallige arbejdstimer for dansk kunstskøjteløb. Bestyrelsesmedlem Svea Lund sagde til Arne i sin tale, at der stort set ikke ville kunne blive afholdt konkurrencer i Danmark uden hans hjælp.

Arne har ansvaret for sammen med teknikgruppen at bedømmelsessystemet kører upåklageligt, at det bliver opdateret og sat op ved alle konkurrencer – og taget ned efterfølgende. Så teknikgruppen er i skøjtehallen længe før og længe efter alle andre.

Arne har også påtaget sig opgaven med at rekruttere og oplære nye teknikere, og gruppen er derfor i dag god og velfunderet. Dertil er Arne altid hjælpsom, sød, smilende og rolig, selv i hektiske situationer. “Du har lagt så mange frivillige timer i dansk skøjtesport, og det vil vi gerne honorere ved at tildele dig Blangsted-prisen i år”, sluttede Svea Lund.

Arne Jepsen modtog prisen, som han straks dedikerede til sin teknikgruppe. Heriblandt ‘de usynlige’, men ligeså uundværlige folk, som software udvikleren Oleksander i Aalborg og database adminstrator Karenmai i Odense.

Bestyrelsen modtog, udover indstillingen på Arne Jepsen, også indstillinger på Oleksander Mishukov, DSU teknik og Ilona Pedersen, ASF.

 

Blangsted-prisen, der blev indstiftet i 2018, er navngivet efter Ingelise Blangsted efter 50 år som frivillig under DSU.
Prisen gives til en frivillig inden for sporten, der yder en stor indsats.

 

Relaterede Indlæg

Jette Ryttergaard ny på kontoret

Mandag den 2. september starter Jette Ryttergaard på kontoret som ny sekretariatsmedarbejder i DSU, og tager dermed over på kontorets drift efter Camilla Lyngsø. Jette har mange års erfaring med at drive et kontor, og er en yderst selvstændig og kompetent medarbejder, som vi glæder os til at lære op i funktionerne på kontoret. De […]

Solodans årets vinder ved repræsentantskabsmødet

Ved årets repræsentantskabsmøde i Dansk Skøjte Union den 29. juni i Idrættens Hus vakte forslaget om ikke at indføre solodans som en fast disciplin i DSU størst interesse. Efter ni år med solodans – de sidste 4 år som projekt – er der stadig forholdsvis få udøvere og store vanskeligheder med at sætte paneler til […]

Administrativt samarbejde med Rullesport Danmark opsagt

Efter længere tids overvejelser har vi valgt at opsige kontorfællesskabet med Rullesport Danmark til ophør ved udgangen af august måned. Den største udfordring i samarbejdet har været fordelingen af kontortiden mellem de to forbund, hvor det i praksis har vist sig, at den ønskede fleksibilitet ikke har fundet sted, og at vi samtidig ikke kan […]

Navigation