I forbindelse med International Judging System (IJS) er der en række officials poster, som alle er frivillige. Vi har bedt en række af DSU’s officials fortælle om deres baggrund og det hverv, som de bestrider i DSU. Læs her
Der er følgende typer af officials under DSU:

FunSkate Dommer
FunSkate Dommere bedømmer kunstskøjteløbernes præstation i alle de forskellige kategorier i FunSkate (se FunSkate Programmet).
- Skal være aktiv/tidligere B1-løber eller bestået DSU’s Basic 1
- Skal være fyldt 16 år
Dommer
Dommeren indgår i dommerpanelet og bedømmer kunstskøjteløbernes konkurrencepræstationer
- Rekrutteres fra nuværende eller tidligere løbere
- Skal være aktiv/tidligere B1-løber eller bestået DSU’s Basic 1
- Skal være fyldt 17 år og ikke 50 år i kalenderåret for aspirantkursets afholdelse
- Skal have stor viden om kunstskøjteløb både med hensyn til det tekniske aspekt og programkomponenter
- Gode kommunikationsevner på dansk
- Skal kunne læse og forstå engelsk
- En dommer kan ikke dømme samme dag, som vedkommende selv konkurrerer
Overdommer
Overdommeren indgår i dommerpanelet, som bedømmer kunstskøjteløbernes konkurrencepræstationer
- Rekrutteres fra mesterskabsdommere og internationale dommere
- Skal have en stor viden om skøjteløb med hensyn til det tekniske aspekt og program komponenter
- Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk
- Skal være i stand til at give ordre og arbejde i et team samt med myndig adfærd træffe afgørende beslutninger under stressede forhold
Teknisk Specialist (TS)
Den tekniske specialist indgår i det tekniske panel og arbejder tæt sammen med den tekniske controller. Sammen med dommerpanelet sørger det tekniske panel for, at kunstskøjteløberne kan få deres konkurrencepræstationer bedømt
- Skal være aktiv/tidligere A-løber eller bestået Basic I
- Ansøgere skal have bestået DSU’s Basic 1
- Skal være fyldt 18 år og ikke 70 år i kalenderåret for seminarets afholdelse
- Skal have stor viden om skøjteløb med hensyn til det tekniske aspekt
- Gode kommunikationsevner på engelsk
- Skal være i stand til at arbejde i et team og med myndig adfærd træffe afgørende beslutninger under stressede forhold
- En TS kan ikke dømme samme dag, som vedkommende selv konkurrerer
Teknisk Controller (TC)
Den tekniske controller indgår i det tekniske panel og arbejder tæt sammen med den tekniske specialist. Sammen med dommerpanelet sørger det tekniske panel for, at kunstskøjteløberne kan få deres konkurrencepræstationer bedømt
- Kan rekrutteres fra A-løbere, internationale dommer, ISU dommere
- Må ikke være fyldt 70 år i kalenderåret for seminarets afholdelse
- Skal have en stor viden om skøjteløb med hensyn til det tekniske aspekt
- Gode kommunikationsevner på engelsk
- Skal være i stand til at arbejde i et team, styre en dialog samt med myndig adfærd træffe afgørende beslutninger under stressede forhold
Beregner
Beregneren indgår i det tekniske panel og sikrer, at kunstskøjteløbernes konkurrenceplacering bliver udregnet og offentliggjort. Arbejdet foregår ved isen
- Kan f.eks. rekrutteres fra tidligere løbere, forældre eller klubbestyrelsesmedlemmer
- Skal være fyldt 18 år i kalenderåret for seminarets afholdelse
- Rutine i brug af PC er en nødvendighed
- Godt kendskab til fil håndtering incl. zip-filer
- SKAL have sin egen Windows- computer til at installere ISUCalc på
- Kendskab til skøjteløb en fordel, men ingen betingelse
- Skal kunne bevare overblikket i stressede situationer under en konkurrence
Data-Replay Operatør (DRO)
Data-replay-operatøren indgår i det tekniske panel. Sammen med dommerpanelet sørger det tekniske panel for, at kunstskøjteløberne kan få deres konkurrencepræstationer bedømt. Arbejdet foregår ved isen
- Rekrutteres fra tidligere løbere og/eller trænere med godt kendskab til og erfaring med skøjteløb
- Som udøvende DRO er det muligt selv at løbe i K-rækkerne, men man må ikke sidde i panelet ved de konkurrencer man selv deltager i
- Skal være fyldt 16 år
- Rutineret i skøjteterminologi og de elementer der udføres
- Rutineret i brug af PC – en vis hastighed i indtastningerne er en absolut nødvendighed
- Gode kommunikationsevner på engelsk
- Skal være i stand til at arbejde i et team samt agere på anvisninger fra TC og TS under stressede forhold
Tekniker
Teknikeren indgår i det tekniske panel og assisterer med alle IT-relaterede udfordringer der kunne opstå under en konkurrence.
- Interesse for IT og video er en stor fordel
Videokameraoperatør og -tekniker
Videokameraopratøren indgår i det tekniske panel og optager kunstkøjteløbernes konkurrencepræstationer til brug for dommerpanelet. Arbejdet foregår ved isen
- Tekniker og video operatører kan rekrutteres blandt alle IT-interesserede
- Skal være fyldt 18 år
- Kendskab til skøjtesporten en fordel, men ingen betingelse
- Godt kendskab til betjening af videokamera er en fordel
- Godt kendskab til IT er en stor fordel (kabler, hardware etc.)
- Skal kunne bevare overblikket i stressede situationer under en konkurrence