Nu kan der via DBU´s ungdomsfond af 18. maj 1964 søges om støtte til danske idrætsudøvere og idrætsledere, der uforskyldt er kommet i nød som følge af sygdom, ulykke eller anden uforskyldt årsag.
Spred budskabet til jeres klubber og foreninger – måske er der et af jeres medlemmer, der opfylder betingelserne og kan få en økonomisk opmuntring i en svær tid.
Hvem kan søge?
Betingelsen for at modtage støtte fra DBU’s ungdomsfond er, at vedkommende gennem en længere periode har været medlem – aktivt eller passivt – i en idrætsgren under Danmarks Idrætsforbund i et af DIF’s 62 specialforbund.
Ansøgningsfristen er den 15. april kl. 13.