Besked fra arbejdstilsynet:
Kære arbejdsgiver
Skræddersyet APV-værktøj
Vi ved, hvilke problemer sportsklubber plejer at have i deres arbejdsmiljø. Den viden har vi brugt til at lave et skræddersyet værktøj til jeres arbejdspladsvurdering (APV). Brug det til at finde og forebygge de problemer, der er typiske for sportsklubber.
Nemmere at lave APV
Flere end 2.200 virksomheder har allerede erfaret, at Arbejdstilsynets nye APV-værktøj gør det nemmere at udarbejde den lovpligtige APV.
Vælg den af de 57 brancherettede APV-tjeklister, der passer bedst til jeres virksomhed. Gennemgå de 7-20 spørgsmål i tjeklisten og vurder, om der er arbejdsmiljøproblemer i virksomheden, som I skal arbejde på at løse. Der er hjælp at hente i værktøjet, når I skal tage stilling til, hvordan I bedst løser problemerne.
APV-værktøjet guider jer gennem hele forløbet, og I kan når som helst ringe til vores APV-hotline på tlf. 72 20 90 00 for at få hjælp og rådgivning.
|
Af Emil Peter Søhus