Oprettelse af bruger på idrættens e-læringsplatform

 

Som led i Dansk Skøjte Unions overordnede arbejde om at styrke klubberne, er DSU en del af ‘idrættens e-læringsplatform’. Her er der bl.a. mulighed for at understøtte bestyrelses- og trænerarbejdet på og uden for isen, hvilket kan ske i form af en række forskellige moduler inden for kludrift, træningsmiljø og lignende. Læs med, hvis du kunne tænke dig at undersøge disse områder nærmere!

 

Platformen findes på www.ie.dif.dk. Det er vores erfaring, at Google Chromecast er den bedste browser at bruge, når platformen skal benyttes. Andre browsere kan også bruges.

For at få adgang til platformen er det påkrævet at have en bruger, hvilket vi gerne vil hjælpe dig med at oprette. På den måde kan vi i samme omgang give dig eller dine bestyrelseskollegaer adgang til de moduler vi udbyder, da de ikke ligger offentlig tilgængeligt på nuværende tidspunkt. For at oprette en bruger til dig, har vi behov for følgende info:

  • Navn
  • Mailadresse

 

Når du logger ind første gang, vil du blive bedt om at lave din egen adgangskode.

Vær opmærksom på, at systemet på et tidspunkt vil nævne, at du enten skal opdatere dit Adobe Flash eller give tilladelse til det. I Google Chrome giver du tilladelse ved at følge anvisninger på det nedenstående billede. Du kan alternativt finde den nyeste udgave af Adobe Flash her: https://get.adobe.com/flashplayer/

Til information er alt materiale fra Dansk Skøjte Union gratis.

 

Hvis du har nogle spørgsmål eller problemer, så tag endelig fat på kontoret.

God fornøjelse!

Relaterede Indlæg

Rødovre tilbyder is sommeren over

Ishockey- og skøjtesporten i Rødovre Kommune får efter al sandsynlighed en gave, der kan bære klublivet på isen ind over sommeren og dermed forlænge ishockey- og skøjtesæsonen helt frem til 30. juli 2021. Kommunen fremlægger nemlig i denne måned en sag til Kultur- og Fritidsudvalget, hvor det foreslås at forlænge åbningstiderne i Rødovre Skøjtetræningshal frem til […]

Maia har fuld fokus på OL’22

  Maia Sørensen pakkede sit 16-årige liv sammen sidste sommer for at flytte til Oberstdorff i Tyskland og træne under Michael Huth i IceDome. Det er nemlig flere år siden, at Maia besluttede sig for, at hun ville være med til OL i 2022, og med flytningen til Oberstdorff er al fokus sat på skøjteløbet. […]

Fælles indsats for en sæsonforlængelse

  I Hørsholm Kunstskøjteløber Forening er de glade for, at Hørsholm Kommune har besluttet at forlænge is-sæsonen til den 15. maj. HKF og Rungsted Ishockey Klub henvendte sig allerede i januar til formanden for Sport-, fritid og kulturudvalget og til formanden for Center for kultur og fritid, om at se på en forlængelse af is-sæsonen, […]