Så går starten på World Cup sæsonen

I morgen går starten på World Cup-sæsonen for Speed Skaterne Viktor Hald Thorup, Stefan Due Schmidt og Philip Due Schmidt.

Sæsonens første World Cup foregår i Minsk, Rusland, og er med deltagelse af alle tre skatere. Fredag løber Viktor og Philip 5000 m, mens det gælder Mass Start semifinalen om lørdagen, hvor Viktor og Stefan stiller op. Søndag er det alene Stefan, der går på isen på 1500 m distancen.

Viktor har stationært trænet i Salt Lake City, mens landstræner Jesper Carlson med Philip og Stefan Due Schmidt stødte til i 7 uger henover sommeren. Her trænede de både på sommer is, cykling, inline og styrketræning i samarbejde med det amerikanske landshold. Skaterne har også testet om brugen af højdetræning kunne have positiv effekt på deres præstation, som en forberedelse til VM, der netop afvikles i Salt Lake City til februar.

Holdet, undtagen Viktor, er ellers samlet på basen i Heerenven i Holland, hvor de træner i den ISU støttede træningsgruppe ETG (European Training Group), som Danmark er ansvarlig for. Jesper Carlson og den hollandske træner Arjen Wolters har et godt samarbejde om gruppen, der har løbere fra flere, mindre lande.

Det er kun tre uger siden, at Philip brækkede sit ene skulderblad ved et fald på cyklen. Den er ikke helet 100%, så Philip sparer lidt på kræfterne ved kun at stille op i 5.000 m, og håber på at være fuldt fit for fight ved World Cup 2 næste weekend.

 

Livestream: https://www.youtube.com/user/SkatingISU

Program og resultatliste: https://live.isuresults.eu/events/2020_BLR_0001/schedule

 

 

Relaterede Indlæg

De to danske reserver deltager ved the Nordics

  De to reserver i Junior Damer til The Nordics, Esther Dalum, OSK og Annika Skibby, TSK, har nu begge fået en plads i konkurrencen. Den nordiske konkurrence har i flere år været åben for andre nationer i senior rækkerne, mens det er første år, at den er åben også for juniorer. Efter tilmeldingsfristen er […]

Flot indsats af brødrene ved EM i Mass Start

  Brødrene Philip og Stefan Due Schmidt løb formidabelt ved årets EM i Heerenveen i weekenden, hvor de repræsenterede de danske farver i Mass Start. De danske speed skatere har i år haft fast base i netop Heerenveen og var derfor fuld fortrolig med faciliteterne i den udsolgte arena, hvor godt 12.000 tilskuere tiljublede deltagerne. […]

Pernille Sørensen sætter igen kurs mod USA

  Pernille Sørensen måtte ved sæsonstart sætte sig selv på bænken og nøje overveje sin fremtid. ”Det har været hårdt at skulle dele sin tid mellem USA og Danmark, og jeg har ofte haft en følelse af at være undervejs’, siger Pernille, og fortsætter, ’Min familie og mine venner er i Danmark, men min skøjtekarriere […]

Navigation