Rekorder og gode trinserier til de Jysk Fynske Mesterskaber

Lærke Danielsen

De Jysk Fynske Mesterskaber blev afviklet i Esbjerg Skøjtehal, der var flot pyntet med banestof, små træer med lys og et skønt opvarmningsområde med redskaber, som både blev benyttet af løbere og legende søskende. Selve konkurrencerne på isen var på et godt niveau, og især var der rigtig mange, gode trinserier med højere levels, end vi tidligere har set. Et resultat af både løbernes præstationer og godt træner/koreograf arbejde. Desuden så vi mange, der jagtede bonuspoint ved at forsøge svære spring og springkombinationer.

I Debs og Novice-rækkerne var der adskillige kvalitetsprogrammer med høj fart og godt glid. Dommerne så især en stor fremgang hos Lærke Danielsen, VSK, der fortjent vandt sølvet i Debs-rækken.

Nikolaj M. Pedersen

Junior Herrer blev en spændende konkurrence. Daniel Tsion, FSF, slog dansk rekord i det korte program. Han havde til gengæld en hård dag under friløbet, hvor klubkammeraten Nikolaj Mølgaard Pedersen skøjtede sit bedste program til dato. Nikolaj vandt friløbet og satte samtidig ny dansk rekord, men sammenlagt blev Daniel jysk mester i Junior Herrer med endnu en ny dansk rekord på 133,17 point.

Josephine Kærsgaard, FSF, leverede et flot, kort program i Junior Damer med en flot 3 Salcow  kombination og en 2 Axel, og et virkelig godt forsøg på 3 lutz. Hun vandt konkurrencen stort med en margin på 11,88 point. En af de løbere, der formår at vise glæde og smilende indlevelse på isen er OSK’s Sofie Korsgaard. Sofie gennemførte dejlige løb i både det korte program og friløbet, der gav hende bronzemedaljen i Junior Damer.

Josephine Kærsgaard

Esbjerg Skøjte Klub havde tænkt ud af boksen og indført flere nye, gode tiltag til konkurrencen. Herunder at de blomster, som medaljetagerne fik, var i en lille æske med låg, hvor blomsterne stod i oasis – og dermed kunne løberne transportere deres blomster med hjem uden de gik i stykker. Virkelig smart tænkt.

Lørdagens konkurrencer blev ramt af en del tekniske problemer, og DSU’s stærke teknikere har taget kontakt til ISU IT-support for at få løst problemerne inden DM. Teknikerne arbejder hele tiden på at forbedre systemet. Også deres ”lille” baby – live stream -, hvor der nu bliver vist point for hver løber, efter de har løbet.

Der var god stemning i skøjtehallen på tilskuerrækkerne, hvor publikum var flinke til at give alle løbere en hånd med ude på isen. Og vi kunne søndag aften se tilbage på nogle gode konkurrencer i dejlige omgivelser med skøjteløb af god kaliber.

 

Relaterede Indlæg

En presset, men god sæson for speedskaterne

  Philip og Stefan Due Schmidt er ved at pakke rejsetaskerne efter fem ugers ophold i den Coronafrie boble i Heerenveen, der netop er kulmineret med VM. Philip har fået taget aftryk til nye skøjter, og begge er meget taknemmelige for, at det har kunnet lade sig gøre at få afviklet sæsonens største løb på […]

Super resultater ved World Cup 1

  Det var en forrygende indsats, brødrene Philip og Stefan Due Schmidt i går leverede ved finalen i Mass Start ved World Cup 1, hvor Stefan blev nr. 6 og Philip nr. 12. Begge placeringer er de bedste Mass Start resultater for begge skatere. Både Philip og Stefan lykkedes med at holde fast i de […]

Maia scorer bronze i Tallin

  Som optakt til Junior VM i næste uge har Maia Sørensen deltaget ved Tallink Hotels Cup i Tallin, hvor hun leverede to virkelige gode programmer, som hun meget fortjent fik gode point for i rækken med ialt 19 deltagere fra 20 nationer. Dermed kunne Maia tage bronze medaljen med hjem til Danmark, ligesom hun […]