Foto: Privat

Den 1. juni tiltræder Lasse Pedersen i en ny stilling som Talent- og Elitekonsulent. Lasse har bl.a. en Cand Scient i Idræt og Humanfysiolog og solid erfaring som underviser og vejleder for talenter på en eliteefterskole, erfaring som landstræner i sportsklatring og et mangeårigt engagement inden for strategi-og udviklingsarbejde i både skole og forbundsregi.

Siden 2014 har Lasse været landstræner i Dansk Klatreforbund, hvor han haft ansvaret for udvikling og træning af de bedste danske atleter, samt skabe en rød tråd i talentudviklingen Han har tillige arbejdet som strategisk konsulent i udviklingen af et aldersrelateret træningskoncept (ATK) og for udvikling af talentudviklingsmiljørene i Danmark.

Med denne baggrund er Lasse godt rustet til at sikre en kontinuerlig udvikling af talent-og elitearbejdet i DSU, særligt med fokus på at skabe optimale rammer for samarbejde, aldersrelateret træning og udvikling af stærke talentudviklingsmiljøer. Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med Eliteudvalget. Lasse vil desuden få sparring med en stærk, aktiv skøjtetræner i Danmark, som har sagt ja til at deltage i arbejdet på konsulentbasis.

 

 

Af Mariann Vasbo