Karenmai modtager Blangsted-prisen

 

Karenmai Dalgaard Pedersen modtog Blangsted-prisen på årets repræsentantskabsmøde den 12. juni.

Prisen får hun for sit årelange engagement i dansk skøjtesport, hvor hun er kendt for sin store hjælpsomhed, åbenhed overfor forandringer og store faglighed. Karenmai er indstillet af prisen fra både Tårnby Skøjteklub og fra tekniker & beregner, Arne Jepsen, der i sin indstilling bl.a. skriver:

Karenmai har været en af drivkræfterne i etableringen af solodans, hvor hun har en stor andel i udarbejdelsen af regelgrundlaget, mærkeprøve systemet og rækkeinddelingen, ligesom hun med tilretninger har gjort det muligt at afvikle solodans i IJS-dommer systemet.

Karenmai vedligeholder databasen med K- og M-løbere og officials i IJS-databasen, og det er også hende, der tilretter systemet til den danske rækkeinddeling. Desuden har Karenmai udarbejdet skabeloner til beregnerne, så det er let at sætte konkurrencer op.

Tårnby Skøjteklub fremhæver Karenmais uvurderlige hjælp til klubbens private konkurrencer, hvor hun altid er hjælpsom, opretter konkurrencerne i systemet og springer til, når det er nødvendigt.

Ingelise Blangsted, der har lagt navn til prisen, overrakte pokalen til Karenmai, der tilfældigvis var i Idrættens Hus til en uddannelse.

International mesterskabsdommer Lone Villefrance og formands-parret Lene og Brian Skibby var også indstillet til prisen.

 

 

 

 

 

Tekst og foto af Mariann Vasbo

Relaterede Indlæg

Stor, international konkurrenceweekend

Denne weekend står i de internationale konkurrencers tegn, idet vi deltager med både Maia Sørensen ved Nebelhorn Trophy og med Babeth Hansson Østergaard ved ISU’s Junior Grand Prix i Ljubljana. OL-kvalifikation i Oberstdorff Maia Sørensen er DSUs’ eneste OL-håb for 2022 i kunstskøjteløb, selvom hun med sine 17 år stadig er en meget ung løber. […]

JGP debut for Anna Flora Colmor Jepsen

  Til ISU’s tredie Junior Grand Prix konkurrence den 1. – 4. september i Kosice, Slovakiet, deltager Anna-Flora Colmor Jepsen. Det er første gang, at Anna-Flora er udtaget af DSU’s Eliteudvalg til at repræsentere Danmark ved en af de stærke internationale Grand Prix konkurrencer, og hun stiller op med to helt nye programmer koreograferet af […]

Catharina til JGP i Frankrig

  Catharina Petersen repræsenterer Danmark ved årets første ISU Junior Grand Prix, og er derfor nu på vej til Courchevel i Frankrig sammen med sin træner, Igor Tsion, hvor hun vil konkurrere med to nye programmer. Catharina har ligesom alle andre løbere ikke konkurreret i 1½ år, så konkurrence følelsen skal ind i kroppen igen. […]