ISU Udviklingsprojekt med dansk deltagelse

I ugen fra 21. -26 maj deltog 6 trænere og 4 kunstskøjteløbere fra Danmark i det ISU-støttede nordiske  Olympic Development Seminar  i Vierumäki, Finland.


Det Finske Kunstskøjteløbsforbund har sammen med ISU organiseret et 4-årigt Olympisk Udviklings Projekt for sololøb og isdans for løbere og trænere. Projektet har bl.a. til formål at forstå og udvikle kunstskøjteløb i Norden, for at kunne leve op til de Olympiske krav, samt at udvikle den næste generation af trænere for at styrke deres kompetencer. Derfor sikres det herigennem at overføre viden fra den nuværende generation af toptrænere til den næste.

I formålsbeskrivelsen er der også lagt op til at få udvidet det internationale samarbejde og ikke mindst samarbejdet mellem de enkelte trænere på tværs af landegrænserne.

Moderatorerne på dette første seminar var topprofessionelle og talte navne som Elena Buiyanova, Mie Hamada, Shae-Lynn Bourne, Kiira Korpi, Evgeniya Petrova, Irina Tagaeva, Ruslan Novoseltsev, Marina Selitckaia, Riina Valto, Leena Laaksonen, Veli-Matti Hemmo, Robbie Kaine og Maurizio Margaglio


Fra Danmark deltog sololøbstrænerne Anni Petersen, Dmitry Zyzak, Anton Velychko , Michael Felding og Leonora Colmor Jepsen, som hver har modtaget et tilskud fra DSU på 1.500 kr. Trænerne opfordres til at medbringe sololøbere, som blev inddelt i 4 hold efter niveau, og de danske løbere Maia Sørensen og Anna-Flora Colmor Jepsen fik inspirerende træning både på og uden for isen, ligesom de har fået nye venner fra andre lande.

På isdansesiden deltog Lucie Kadlcakova med sit isdansepar Sara Buch-Weeke/Linus Colmor Jepsen, som sammen med junior- og seniorpar fra Tjekkiet, Finland og Sverige fik intensiv træning af amerikanske Robbie Kane og de tidligere verdensmestre Maurizio Margaglio ( Italien) og Shae-Lynn Bourne (Canada) – også her til inspiration for isdansetrænere fra flere andre lande.

Relaterede Indlæg

Maia har fuld fokus på OL’22

  Maia Sørensen pakkede sit 16-årige liv sammen sidste sommer for at flytte til Oberstdorff i Tyskland og træne under Michael Huth i IceDome. Det er nemlig flere år siden, at Maia besluttede sig for, at hun ville være med til OL i 2022, og med flytningen til Oberstdorff er al fokus sat på skøjteløbet. […]

Maia Sørensen udtaget til Landsholdet

  Maia Sørensen er i går optaget på landsholdet, og hun vil derfor nu repræsentere Danmark på senior niveau, Udtagelsen sker på baggrund af en større udvikling såvel skøjteteknisk som personligt, der bl.a. kom til udtryk ved Maias præstationer ved to internationale konkurrencer her i efteråret, hvor hun opnåede pointkravene til EM. Fra denne sæson […]

Nebelhorn Trophy med dansk deltagelse

Den internationale skøjte sæson er selvfølgelig stærkt påvirket af Covid-19, og der er meldt mange ændringer og restriktioner ud. Nogle konkurrencer er aflyst, mens andre gennemføres i en ny, online form, som vi følger tæt. Skøjteløbere og trænere har som altid arbejdet hårdt igennem forår og sommeren og er ivrige for at vise resultaterne af […]