Is, yoga, sammenhold og Melodi Grand Prix

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

65 kunstskøjteløbere deltog i årets IceCamp i Herning denne weekend, hvor rigtig mange frivillige fra Herning Skøjteløber Forening sikrede nogle optimale rammer for børnene med fælles overnatning på en lokal skole, og god og varierende måltider.

På isen underviste Hernings cheftræner Andrzej Strzelec og Mariusz Siudek fra Polen, der både har været solo- og parløber samt deltaget ved både EM og VM. Til dagligt underviser han i Torun, og om sommeren er han ofte at finde på Icedome campen i Oberstdorf. Undervisningen bestod bl.a. af spring sessions, piruette sessions og skatelethics, som er styrke træning på is.

 

Udenfor isen var det Hernings formand, Mads Larsen, der underviste løberne inddelt efter alder i Yoga, hvor lørdagen bød på Yoga Flow med dynamiske øvelser, hvor der var fokus på mobilitet, styrke og vejrtrækning. Og søndag en mere restorativ yoga, hvor der var fokus på at holde positionerne længere tid og arbejde bevidst med vejrtrækningen for at komme dybere. Alle klasser blev afsluttet med en simpel meditations øvelse, der også kan bruges ved konkurrencer.

 

Lørdag eftermiddag bød der sig pludselig en mulighed for at invitere alle løbere, holdledere og arrangører med i Boxen for at se årets danske Melodi Grand Prix. HSF havde ellers lagt store forberedelser i en Melodi Grand Prix aften i skøjtehallen, men det var svært at sige nej til at give alle den store oplevelse, at se konkurrencen live. Holdledere, forældre og arrangører lagde biler til, så alle løberne kom frem og tilbage – og da Leonora Colmor Jepsen gik på scenen bragede lyden af små 100 skøjterepræsentanter op mod scenen.

Og da Leonora sang sin vindersang, stemte alle løberne i fra tribunen og var stolte over, at ‘hende kender vi’.

 

 

af Mariann Vasbo
Fotos: Karin Rigas

Relaterede Indlæg

International sæsonstart

I morgen onsdag den 21. august tager ISU hul på sæsonen med den første konkurrence i Junior Grand Prix-serien – ISU JGP Grand Prix de Courchevel 2019. ISU varmer op til Grand Prix start med en god information om, hvordan konkurrencerne afvikles – læs her Catharina Victoria Petersen repræsenterer DSU i damernes konkurrence med 35 deltagere […]

Udtagelser i sololøb for sæson 2019-2020

Eliteudvalget har udtaget løbere til Danskate-holdet for sæsonen 2019/2020 på baggrund af Eliteprogrammet, som har en del ændringer. Overordnet set vil vi gøre talentmassen bredere, ikke udnævne talenter for tidligt og begrænse de egentlige hold til International elite, Senior og Junior Landshold samt National elite, løbere der har international erfaring og har vist internationalt potentiale […]

Solodans årets vinder ved repræsentantskabsmødet

Ved årets repræsentantskabsmøde i Dansk Skøjte Union den 29. juni i Idrættens Hus vakte forslaget om ikke at indføre solodans som en fast disciplin i DSU størst interesse. Efter ni år med solodans – de sidste 4 år som projekt – er der stadig forholdsvis få udøvere og store vanskeligheder med at sætte paneler til […]

Navigation