Generel orientering og vejledning om corona situationen

DSU’s anbefalinger

Med baggrund i DSU’s udmelding i går aftes om aflysning af alle vores aktiviteter foreløbig til og med den 30. april 2020 bakker vi op om og følger de krav og anbefalinger, som kommer fra myndighederne – også selvom flere af dem rammer os hårdt.

Regeringen har opfordret til, at alle frivillige foreninger indstiller indendørs aktiviteter i – indtil videre – de næste to uger. Den opfordring giver DSU hermed videre til alle klubber. Dette betyder også, at DSU henstiller til, at alle konkurrence-, trænings- og fysiske mødeaktiviteter på klubniveau foreløbig indstilles.

DSU’s kontor

DSU’s ansatte vil indtil videre arbejde hjemme de næste 14 dage. Så der er ingen fysisk til stede på kontoret, men mails og telefoner vil blive besvaret. Alle møder, herunder klubmøder, vil foregå over telefon/Skype.

Som udmeldt i går sørger DSU for at refundere tilmeldingsgebyr til konkurrencerne til alle løberne, som bedes maile navn, klub, række, licensnummer og kontonummer til office@danskate.dk. Mange har allerede mailet ind, og til orientering vil alle disse mails om refusion ikke blive besvaret individuelt, men vi følger op på, at alle får refunderet tilmeldingsgebyret.

VM 2020

Til orientering er det netop blevet bekræftet, at ISU har aflyst VM i Montréal, der ellers skulle starte i næste uge.

Spørgsmål

Hvis der er spørgsmål, I savner svar på, er I naturligvis velkomne til at vende retur. Det er ikke alle spørgsmål, myndighederne p.t. kan svare på – og det samme gør sig gældende hos os. Men vi forsøger at holde os opdaterede og ved, at I alle sammen også arbejder på højtryk lige nu med alle de overvejelser og konsekvenser, der byder sig.

Lad os stå sammen

Myndighedernes besked er krystalklar – vi skal alle sammen gøre en kæmpe indsats for at støtte op om bestræbelserne på at dæmpe udbredelsen af corona smitten. Lad os stå sammen og komme stærkt tilbage!

På genhør i denne helt usædvanlige situation for os alle.

Sundhedsstyrelsens 5 gode råd for at beskytte sig selv og andre mod smitte

  1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  2. Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  3. Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  4. Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  5. Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn

Relaterede Indlæg

Lad os stå sammen og komme stærkt tilbage!

  I denne tid vil bestyrelsen og de ansatte i Dansk Skøjte Union gerne sende en hilsen til alle indenfor skøjteverden i og udenfor Danmark. Disse uger er for Danmark og resten af verden svære at komme igennem, og det er rystende, hvordan en virus kan få så store konsekvenser for os alle sammen. Med […]

Regler og takster for godtgørelse til ulønnede

  Skatterådet har fastsat satser for skattefri godtgørelser for 2020 til frivillige. Ulønnede instruktører, trænere og ledere kan få skattefri omkostningsgodtgørelse for det arbejde, de udfører i deres forening. Skatterådet har justeret satserne, for eksempel kørsel. De nye satser gælder pr. 1. 1. 2020. De nye satser En forening kan yde godtgørelse for udgifter ifm. […]

Upcoming hurtigløbere – hvem er de næste?

De danske Speed Skating juniorer kan tælles på en hånd, men de ønsker alle at forbedre sig og arbejder på en international karriere som seniorer. Men hvem er de? Natascha Lindenskov, Simon Bigler og Niclas Mastrup er de tre juniorløbere, der netop har afsluttet sæsonen med Junior World Cup Finalen og VM. De kommer alle […]

Navigation