Efter Viktors imponerende og historiske resultat ved de Vinter Olympiske Lege havde Dansk Skøjte Union fornøjelsen af at invitere til en officiel fejring i unionens lokaler.
 
Under fejringen blev der holdt taler af DSU’s sekretariatsleder, DIF’s administrerende direktør, Morten Mølholm – og ikke mindst Viktor selv, der satte ord på sin oplevelse og rejsen dertil. Flere af Viktors nære relationer fra både rulle- og skøjtesporten bidrog ligeledes med personlige og anerkendende anekdoter, som understregede det stærke fællesskab omkring ham.
 
Dansk Skøjte Union ser frem til at videreudvikle relationen til Viktor og opbygge et stærkere samarbejde i den kommende tid, med fokus på både sportslig udvikling og fælles styrkelse af sporten i Danmark.