Teknisk Udvalg inviterer alle kvalificerede trænere til trænerseminar den 24.-25. maj 2025 i Frihedens Idrætscenter (Hvidovre Skøjtehal).

Teknisk Udvalg inviterer hermed alle kvalificerede trænere til et fagligt trænerseminar, der afholdes i weekenden den 24.-25. maj 2025 i Frihedens Idrætscenter (Hvidovre Skøjtehal).

Seminaret er målrettet trænere, der arbejder med løbere i A- og B-segmenterne, og fokuserer på en grundig gennemgang af de gældende ISU-regler. Undervisningen vil tage udgangspunkt i centrale elementer som piruetter, trinserier og komponenter – områder, der spiller en afgørende rolle i den sportslige vurdering og udvikling af løbere på højt niveau.

Deltagerne vil få mulighed for at dykke ned i reglerne med både teoretiske og praktiske vinkler, og seminaret vil i høj grad afspejle det faglige indhold fra det årlige IJS-seminar, der afholdes for Tekniske Specialister. Dermed er seminaret også en oplagt mulighed for trænere, der ønsker at styrke deres forståelse af de tekniske krav og bedømmelseskriterier, og som ønsker at udvikle deres kompetencer i takt med de seneste regelændringer.

Seminaret er desuden pointgivende i forbindelse med den kommende trænerlicens, som DSU indfører for at styrke og anerkende trænernes rolle i sporten.

Trænerlicens
DSU er i gang med at indføre en national trænerlicens, det vil være pointbaseret, for at anerkende trænernes centrale rolle og understøtte deres fortsatte faglige udvikling. Seminaret vil være pointgivende i det nye licenssystem, som vil være med til at dokumentere og fremme trænernes kompetencer. 

Praktisk information
Kost, logi og transport dækkes af DSU.
– Eventuelle lønudgifter afholdes af den enkelte træners klub.

Seminaret afholdes:
Lørdag: kl. 09.00–20.00
– Søndag: kl. 09.00–16.00

Der vil være mulighed for hotelovernatning fra fredag den 23. maj.

Deltagelse kræver fysisk fremmøde, og seminaret vil ikke blive optaget.

Hvem kan deltage?
Seminaret er åbent for:

– Trænere, der har gennemført minimum DSU’s Træner 2-uddannelse. eller tilsvarende.
– Trænere, der er ansat som cheftræner i en dansk klub.

Der er ingen begrænsning på, hvor mange trænere hver klub kan sende.

Tilmelding

Tilmeld dig senest fredag den 10. maj kl. 23.59 via følgende link:
👉 https://www.conferencemanager.dk/ts2025

Yderligere information vil blive sendt direkte til de tilmeldte via e-mail.