Eliteudvalget har nu udtaget de danske juniorløbere, der skal repræsentere Danmark ved ISU’s Junior Grand Prix-konkurrencer i den kommende sæson.

Junior Grand Prix-serien er det højeste internationale niveau for juniorløbere og giver de unge en unik mulighed for at måle sig med verdens bedste. Niveauet er ofte helt på højde med seniorernes, og konkurrencerne er et vigtigt skridt på vejen mod en international seniorkarriere.

Denne sæson byder på to spændende konkurrencer for de danske løbere:

– Riga, Letland – 20. til 23. august

– Gdansk, Polen – 1. til 4. oktober

Vi er stolte over at kunne præsentere de udtagne løbere til Junior Grand Prix 2025:

Camilla Poulsen
Odense Skøjteklub

Wendell Hansson Østergaard,
Sports- og Skøjteforening Nord

Både Camilla og Wendell skal repræsentere Danmark ved begge konkurrencer i Riga og Gdansk, og vi glæder os til at følge deres præstationer på den internationale scene.