FunSkate – Konkurrencer for begyndere i alle aldre
Når man begynder til skøjteløb, tager det kun ganske kort tid, før man kan komme til sin første konkurrence – FunSkate. FunSkate konkurrencer er for begyndere til let øvede, og man skal blot have sin træner til at vurdere at man klar til sin første konkurrence.
FunSkate konkurrencer foregår i en mere afslappet stemning end Dansk Skøjte Unions øvrige konkurrencer. F.eks. kan man være mange på isen på samme tid til en FunSkate konkurrence, hvor man til A- og B- konkurrencer kun er alene på isen. Desuden foregår bedømmelsen efter et stjerne-system, der er lettere at forstå for de mindre løbere.
I FunSkate kan man stille op i 3 forskellige grupper:
FunSkate Element
Løberne er inddelt i grupper efter niveau og alder, og på isen udføres forskellige elementer, der er kendt af løberen fra træningen. Isen er inddelt i tre dele, hvor der er op 6 løbere på ad gangen. Elementerne er forskellige afhængig af, hvilket niveau løberen er på.
FunSkate Free
Løberen er alene på isen og skal løbe et individuelt program til et udvalgt stykke musik. Klubben kan vælge at bruge samme program og musik til alle klubbens FunSkate løbere, men løberne må også have hver deres musik. Ens træner skal vurdere man er klar, før man er kan stille op i FunSkate Free.
FunSkate Show
Løberne er på isen i grupper med minimum 6 løbere pr. show. Der er få begrænsninger i denne gruppe, og i bedømmelsen fokuseres der meget på, hvilket show der bliver leveret.
Kom og se en FunSkate konkurrence. Der er god stemning i hallen, og det er helt gratis. Oversigt over konkurrencer