Philip Due Schmidt

Philip Due Schmidt er 28 år og kombinerer inline rulleskøjter og Long Track på højeste plan. I 2022 blev han nr. 8 ved Mass Start ved EM, og ved hans første fulde senior World Cup sæson kørte han en VM-plads hjem på massestarten med en 21. plads på verdensranglisten. I sidste sæson opnåede Philip en 23. plads på verdensranglisten i MassStart. Philip træner i Inzell med Kalon Dobbin, og målet for denne sæson er at opnå en kvalifikation til OL i Milano Cortina i MassStart. Philip stiller også op på 5000m distancen. Ved sæsonens første World Cup kørte Philip sig til en 5. plads i B-gruppen i MassStart, og avancerede dermed til A-gruppen, hvor han blev nr. 23.

Følg Philip på Facebook • ISU Biografi Resultater og Rekorder

Viktor Hald Thorup

31-årige Viktor er indehaver af de danske langdistancerekorder på 1500m, 3000m, 5000m og 10.000m. Viktor skiftede fra inline til is med 27 danske mesterskaber i bagagen tilbage i 2012, og i 2018 kvalificerede Viktor sig til sit første OL i PyeongChang, hvor han opnåede en fornem 5. plads. Ved OL 2022 i Beijing opnåede han en 19. plads på 5000m, og ved EM en 14. plads i Mass Start. Viktors mål i sæsonen 2025/26 er at kvalificere sig til OL i Milano Cortina i MassStart, mens han også har en god mulighed for at kvalificere sig på 5000m. Ved sæsonens første World Cup i Salt Lake City satte Viktor ny personlig rekord på 5000m med en tid på 6.15.810. Viktor træner til dagligt i Calgary, hvor også hans kone, Sofia Thorup, træner.

Følg Viktor på Instagram • ISU biografi • Resultater og Rekorder

 


SÆSONPLAN for Speed Skating 2025-2026

World Cup 1 den 14.-16. november Salt Lake City, USA

World Cup 2 den 21.-24. november Calgary, Canada

World Cup 3 den 5.-7. december Heerenveen, Holland

World Cup 4 den 12.-14. december Hamar, Norge

World Cup 5 den 23.-25. januar Inzell, Tyskland