DIF tilbyder et gratis online kursusforløb, som hjælper foreninger og deres bestyrelser med at arbejde mere udviklingsorienteret og skabe stærkere rammer for foreningens drift og udvikling. Forløbet består af fem moduler:

Modul 1: Udviklingsstratego

Modul 2: Ledelse, økonomi og finansiering

Modul 3: Frivillige

Modul 4: Tilbud, aktiviteter, faciliteter og tilgængelighed

Modul 5: Intern og ekstern kommunikation

Modulerne giver konkrete værktøjer, inspiration og eksempler på, hvordan man som bestyrelse kan arbejde strategisk med nogle af de væsentligste områder i foreningslivet. Hvert modul kan gennemføres enkeltvis og tilpasses foreningens behov og tempo.