Vi søger nye officials 

En sæson går på hæld og en ny står for døren. I den forbindelse har TU påbegyndt arbejdet med at uddanne nye officials.

Vi søger derfor nye officials, og håber at klubberne har nogle, der brænder for at blive ny dommer, specialist, controller, data/video operatør, beregner eller tekniker. I vores paneler er der plads til alle og vi er klar på at byde nye ansigter velkomne.

Uddannelserne vil foregå under vores IJS seminar i Idrættens hus i Brøndby i dagene 30. – 31. august. Uddannelsens varighed afhænger af hvilken post man ønsker.

For nye dommere, kan vi allerede nu sige, at uddannelsen vil foregå fredag den 30. august 2019 fra kl.17.00 til 31. august kl. 16.00, samt til Efterårskonkurrencen d. 13.-15. september 2019

Hvad skal der til?

Som official skal man være fyldt 16 år og man kan fungere indtil man er 70 år.

Som dommer og specialist skal man have minimum lille bronze mærke (gamle system), bronze (nuværende system).

Der er ingen krav (foruden alders kravet) til data/video-operatøren, beregneren eller teknikeren.

VI har allerede modtaget et par henvendelser, som vi er i færd med at samle op på, men vi mangler altid officials og vil gerne bede om at I hjælper med at sprede budskabet.

Al interesse skal rettes til Teknisk udvalgs mail: tekniskudvalg@danskate.dk

 

Vi ser frem til at høre fra jer inden den 1. august 2019.

Relaterede Indlæg

Ledig stilling på kontoret

Dansk Skøjte Union er et specialforbund under Danmarks Idræts Forbund med ca. 2500 medlemmer fordelt på 21 klubber. DSU, der ledes af en valgt bestyrelse, arbejder for at udbrede sporten og sikre et godt talent- og elitemiljø. Vi søger en administrativ medarbejder, der trives godt i en til tider hektisk hverdag med mange forskellige interessenter, […]

Sygdom på kontoret

Desværre er Camilla Lyngsø ramt af sygdom, og ikke at træffe på kontoret. Udviklingskonsulent Emil Peter Jensen og Talent- og Elitekonsulent Lasse Pedersen vil sammen med bestyrelsen besvare henvendelser på telefoner og e-mail. Men I skal forvente længere svartider end normalt. Husk også, at spørgsmål med fordel kan stilles direkte til DSU udvalg, som du […]

Olympic Development Seminar

6 trænere og 4 løbere fra Danmark  har fra 20.- 25. maj deltaget i det ISU-støttede Olympic Development Seminar i Vierumäki, Finland. Det er anden gang, at man afholder dette seminar, hvis hovedformål er at udvikle kunstskøjteløb i Norden mod internationalt og olympisk niveau, herunder at overføre viden fra nuværende toptrænere til den næste generation […]

Sponsor by

 
 
Navigation