Pernille Sørensen mod næste mål

Der er utroligt mange ting, der spiller ind, når man står alene på en 30 x 60m stor isflade og har under 5 minutter til at vise dommerne alt, hvad man har i sig. Alt andet skal lukkes ude og fokus skal rettes 100% ind på de mange detaljer, der udgør et samlet skøjte program.

Sidste weekend havde Pernille Sørensen, OSK, sit internationale comeback i Nebelhorn Trophy, Oberstdorf, og mærkede igen det massive pres der følger med deltagelsen i en senior konkurrence. Helt særligt ved denne konkurrence var, at 29 damer samtidig kæmpede om de sidste seks OL-pladser. Der stod meget på spil og det øgede presset på hele feltet. For Pernille blev det desværre nerverne, der dominerede denne konkurrence.

”Jeg er så ked af, at jeg slet ikke fik vist på isen, hvad jeg kan”, siger Pernille Sørensen. ”Både mine træninger i klubben med 3-3 spring og til selve konkurrencen var virkelig gode”. Men det var især problemer med Loop’en i begge programmer og lidt lave leves i flere elementer, der gav Pernille en samlet 22. plads med 112,41 point, hvilket er langt under Pernilles personlige bedst score på 139,63. Og den højt ønskede OL plads udeblev denne gang.

Men Pernille er tilbage på isen og tager denne weekend til Nice for at jagte et andet sæsonmål: kvalifikation til Europamesterskaberne, hvori hun sidst deltog i januar 2016 og placerede sig på en 34. plads. Det langsigtede mål for Pernille er OL 2022.

Danmark får desværre ingen kunstskøjteløbere med til OL 2018, og vi kan derfor i stedet glæde os på vegne af vores nordiske naboer, Finland og Sverige, der kvalificerede sig i Oberstdorf.

Relaterede Indlæg

Udfordrende programmer ved Efterårskonkurrencen

Eliteudvalgets formand, Pernille Gormsen, var på plads ved årets første konkurrence, og hun så rigtig mange positive aspekter i Rødovre Skøjte Arena. For Eliteudvalget er det vigtigere her i starten af sæsonen, at løberne tænker udvikling i stedet for placeringer. ” Vi ser helst, at målet ikke er fejlfrie præstationer, men hellere udfordrende programmer for […]

Udtagelseskrav for international konkurrencedeltagelse 2017-18

Eliteudvalget har i dag udsendt kravene for udtagelser til international konkurrencedeltagelse i denne sæson. Her er mange især spændte på udtagelseskriterierne til the Nordics, der denne sæson afvikles i Rovaniemi, Finland, den 1.-4. februar. Internationale konkurrencekrav 17/18

Udtagelser til landshold og talent trup

I forbindelse med årets første elitesamling udtog Eliteudvalget løbere til landshold og talenttrup. Landsholdet, der de sidste par år kun har bestået af Laurence og Nikolaj, er i år øget med Pernille Sørensen, der er vendt stærkt tilbage efter 1½ års pause. Pernille er netop taget til Slovenia Open til årets første internationale konkurrence. Her […]

Navigation