Linus Colmor Jepsen starter isdanse-eventyr i Lyon

Linus Colmor Jepsen har valgt at skifte til isdans, som han tidligere har dyrket bl.a. med sin søster, Leonora Colmor Jepsen, og senest med Sara Buch-Weeke. Henover foråret og sommeren har Linus været på try outs og camps i USA, Canada og Frankrig hos forskellige prominente isdanse trænere. Og valget af ny partner er faldet af på spanske Sofia, der i sidste sæson var spansk sololøbs-mester i Advanced Novice, men som også har valgt et karriereskift.

Det nye isdansepar træner hos Olivier Schoenfelder og Muriel 
Boucher-Zazoui i Lyon, og DSU har netop released Linus, så parret kan stille op for Spanien. Det bliver dog først efter 1. februar ’19, at parret vil kunne deltage i konkurrencer under ISU, fordi der er en 1-årig karantæne på international konkurrencedeltagelse, når man skifter repræsentation.

Sofia og Linus arbejder lige nu på at få sine programmer klar til de spanske mesterskaber i december. 
Vi så selvfølgelig gerne, at det unge par repræsenterede Danmark, men på baggrund af erfaringerne fra Laurence Fournier Beaudry og Nikolaj Sørensen, der grundet manglende dansk statsborgerskab ikke måtte stille op til OL, forstår vi også, at parret vælger ikke at begrænse målet for sig selv. Til gengæld glæder vi os til at følge Linus og Sofias fremgang på isen.
Foto: Sanne Colmor Jepsen

Relaterede Indlæg

Natascha Lindenskov klarer Junior OL-kravet

Natascha Lindenskov kører Speed Skating i 13-års klassen. Hun bliver først junior i den kommende sæson, men den stærke pige kan allerede nu tidsmæssigt måle sig med kvalifikationskravet til Junior WorldCup. I midten af marts var Natascha i Calgary for at køre 3000 m ved CanAm4l Olympic Oval finale. Her kørte hun  i tiden 4.37,52, […]

Flot placering til VM for Pernille Sørensen

Pernille Sørensen løb op til sit bedste, da hun placerede sig på 26 pladsen med 54,36 point ved VM i Saitama, Japan. Det var første gang, at den 21-årige Pernille kvalificerede sig til VM, mens hun har løbet EM tre gange, sidst med en 23. plads som resultat. Og med 26. pladsen blev Pernille Sørensen […]

Danmark på verdens-kortet i Speed Skating

Det har været en flot sæson for speed skaterne med flere top 10-placeringer ved VM og WorldCup. Elena Møller Rigas placerede sig for andet år i træk på verdensranglistens top 10 i MassStart, efter en stabil indsats gennem tre WorldCups og til WorldCup Finalen. Den flotte placering som nr. 6 ved dette års VM understreger […]

Sponsor by

 
 
Navigation