Fotografering ved konkurrencer

 

Ofte vil man gerne have et godt billede af sit barn, der løber sit program på isen. Det er bare svært at tage gode billeder selv, fordi lysforholdene i skøjtehallen ofte er dårlige til fotografering. Og det er ikke tilladt at bruge blitz, da blitz kan blænde løberne, som kan komme til skade på isen.

Det er heller ikke tilladt at fotografere andres børn under 18 år uden forældrenes tilladelse, og det gælder både private og professionelle fotografer. For at imødekomme ønskerne om at få gode billeder af løberne på isen, har vi udarbejdet en aftale, som professionelle fotografer skal underskrive, for at få tilladelse til at fotografere under DSU’s konkurrencer.

Forældrene skal på forhånd give tilladelse til fotografering af egne børn, og denne tilladelse gives ved online tilmeldingen til konkurrencen. Der skal accepteres/afvises fotografering ved tilmeldingen til hver konkurrence, hvor der er anmeldt en fotograf. Efter konkurrencen kan man så gå ind på fotografens lukkede hjemmeside med et password, og se/købe billeder af sine børn, alternativt købe billeder direkte fra fotografen, hvor billederne opbevares på en harddisk.

DSU har ingen præferencer for, hvilke fotografer klubberne anvender. Blot skal fotograferne underskrive denne aftale, som sikrer, at ingen bliver fotograferet uden tilladelse; at alle billeder er skjult for offentligheden og at billederne ikke må anvendes  eller videresælges af fotografen uden tilladelse fra forældrene.

Pixabay Free Photo

Relaterede Indlæg

Bestyrelsen på klubbesøg

Bestyrelsen har indledt en turné, og tager to og to rundt på besøg i alle klubber for at drøfte fremtiden for sporten. Ønsket er at inddrage klubberne i det strategiarbejde, som pågår i samarbejde med DIF, og som skal munde ud i et eller flere strategispor, hvilke skal sikre udviklingen af skøjtesporten i Danmark, ligesom de vil udgøre fundamentet for […]

DSU’s egne teknikere overtager livestreaming

Denne sæson overtager DSU’s ihærdige teknikere at streame fra vores konkurrencer (M- og K-konkurencer), og der vil allerede blive streamet fra Efterårskonkurrencen denne weekend. Vi introducerede livestreaming sidste sæson, hvor vi indgik en 1-årig aftale med AirWorks med en stærk prisreduktion, som AirWorks ikke kunne tilbyde at fortsætte. Og allerede i foråret begyndte teknikerne at kigge […]

Velkommen til den nye hjemmeside

Som tidligere besøgende tydeligt kan se, så har hjemmesiden fået en ordentlig overhaling, ligesom hele strukturen er ændret, så den er gjort mere brugervenlig for besøgende uden så meget kendskab til vores sport. Hjemmesiden vil senere blive fulgt op af et Xtranet for DSU’s frivillige og skøjteklubber, hvor relevante dokumenter, referater o.lign. vil være at finde. Medio august […]

Navigation