Foreløbige udtagelser til Ungdoms-OL

Den 9. til 16. februar 2019 afholdes European Youth Olympic Festival I Sarajevo, Bosnien-Herzegovina.

Kunstskøjteløbere skal være født mellem 1/7 2002 og 30/6 2004 for at kunne deltage, og Danmark har en plads til en dreng og en pige. Danmarks Idræts Forbund, der står for udtagelserne efter indstilling fra DSU, har ønsket at skærpe kvalitetskravene for udtagelse i forhold til tidligere.

Tekniske krav
Løberne skal have sikker 2A, minimum to sikre trp.spring i både kort og langt program, piruetter bygget op til level 4 og trinserie til min. level 3. Elementerne skal vises ved efterårets DSU konkurrencer eller ved internationale konkurrencer.

Øvrige krav
Løberne skal vise udvikling og engagement i træning og ved konkurrencer og turde satse. Løberen skal have mål om en international idræts karriere på OL-niveau.

Eliteudvalget har lavet en bruttoliste med de løbere, der har potentiale til at opfylde de tekniske krav i løbet af efteråret, og løberne vil blive fulgt tæt af Eliteudvalget i forhold til kravene. Både klubber og trænere har accepteret en evt. deltagelse ved EYOF for løberne. De tre løbere, som er i spil til Danmarks plads i damerækken er:

  • Amalie Borup, FSF

  • Keesha Buus, HIKU

  • Ester Dalum, OSK

Relaterede Indlæg

Maia og Lucas udtaget til ISU Junior Grand Prix

Eliteudvalget har udtaget Maia Sørensen og Lucas Strzelec til ISU’s Junior Grand Prix i Ostrava den 26.-29. september. Det er Lucas’ første deltagelse ved et Junior Grand Prix, mens Maia netop i dag går på isen til sit første Junior Grand Prix. Nikolaj Mølgaard Pedersen er udtaget som reserve.

The Nordics 2019

Eliteudvalget har nu udsendt kravene for udtagelserne til The Nordics, som i år finder sted den 6.-10. februar i Linköping, Sverige. Her dyster de nordiske lande i rækkerne Novice, Junior og Senior, idet Senior konkurrencen også er åben for andre nationer. Vi må deltage med 3 i senior rækkerne, og 4 i henholdsvis junior og […]

Maia og Nikolaj til JGP

Eliteudvalget har foretaget de første udtagelser til international konkurrencedeltagelse i den kommende sæson. Til ISU Junior Grand Prix i Bratislava den 22.-25. august 2018 er følgende løbere udtaget: Maia Sørensen, Junior damer Nikolaj Mølgaard Pedersen, Junior herrer Lucas Strzelec, reserve  

Sponsor by

 
 
Navigation