Dansk OL plads i Isdans

Med placeringen som nr. 13 og den 6. bedst placerede nation ved VM, sikrede Laurence og Nikolaj Danmark kvalifikation til OL i PyeongChang 2018 ved de netop overståede Verdensmesterskaber i Helsinki.

DIF vil som hovedprincip deltage ved OL på de nations pladser, som er til rådighed for Danmark, d.v.s. når de internationale krav er opfyldt. I Helsinki har parret opfyldt kravene for Den Internationale Skøjte Union (ISU).

For is- og parløbspar gælder det, at de kan repræsentere en nation ved internationale mesterskaber under ISU, når bare den ene del af parret har statsborgerskab eller haft bopæl i landet i et år. Det er ikke de samme regler, der gælder for OL deltagelse for mixed nationer. OL reglerne siger, at alle atleter skal have statsborgerskab i det land, de repræsenterer, og desværre har Laurence på nuværende tidspunkt ikke statsborgerskab i Danmark.

DSU vil selvfølgelig afsøge alle muligheder for Laurence og Nikolajs deltagelse ved OL i 2018.

ISU Pressemeddelelse om OL kvalifikationer

Resultater VM 2017

Danmarks Idrætsforbund (DIF) fastsætter udtagelses kravene til de olympiske lege for danske atleter.

 

Relaterede Indlæg

Isdanserne nr. 13. ved et stærkt VM

Det var en overvældende modtagelse, Laurence Fournier Beaudry og Nikolaj Sørensen fik af de knap 8.000 tilskuere i Hartwall Arena, Helsinki, da de i aftes indtog isen til deres Frie Dans ved VM. Publikum fortsatte den store opbakning igennem hele det stærkt emotionelle program, og da Laurence et kort øjeblik mistede balancen i den ene […]

Laurence & Nikolaj klar til VM

I dag starter VM i kunstskøjteløb i den finske hovedstad Helsinki. For det danske par Laurence Beaudry Fournier & Nikolaj Sørensen er det kulminationen på en lang sæson, der har budt på rigtig gode placeringer og et par mindre skader undervejs. Laurence og Nikolaj er sammen med det store team af top-dansere allerede på vej til Helsinki […]

Gentofte piger udtaget til Special Olympics Winter Games 2017

  Katya Frejlev og Emilie Bandier Borring, begge 15 år, er blevet udtaget til at repræsentere Danmark ved Special Olympic World Wintergames 2017 i Østrig, og er så vidt vi er orienteret, de første danske kunstskøjteløbere, der deltager. Pigerne, der begge løber i Gentofte Kunstskøjteløber Forening og konkurrerer herhjemme i FunSkate, glæder sig meget til den store […]

Navigation