Kunstskøjteløb udvikledes i 1800-tallet af skøjteløbere, der havde lyst til at lave noget mere krævende end bare at løbe rundt på isen, lege tagfat eller prøve, hvem der var hurtigst. De ville også gerne kunne lave ”kunster” på isen. Perfekte cirkler, ottetaller, forlæns og baglæns krydsløb, ”flyver” på et ben, pirouetter, forskellige slags spring – og hvad de ellers kunne finde på. Her i Danmark var de i 1860-rne blevet så mange, at de samlede sig i de første skøjteklubber og arrangerede konkurrencer med hinanden. Og kunstskøjteløb som sport bestående af bestemte elementer bredte sig hurtigt så meget, at de første officielle Europamesterskaber kunne afholdes i 1891, VM i 1896, OL i 1908 – og DM i 1909.

Fælles for kunstskøjteløbets grene er, at de tekniske elementer der indgår, udføres som en dans til musik, når der tale om kunstskøjteløb som konkurrencesport.

 

Konkurrencer & Mesterskaber

Gennem vinterhalvåret afvikles der en række konkurrencer for skøjteløbere på alle niveauer, både klubkonkurrencer, regionale og nationale konkurrencer. For de dygtigste løbere er det især de Jydske-Fynske Mesterskaber, Sjællandsmesterskaberne og Danmarksmesterskaberne, der trækker. Ved disse mesterskaber opdeles deltagerne efter alder og præstationsniveau i rækker for henholdsvis senior, junior, novice, debs, springs og cubs. Årets officielle Danmarksmestre er dem, der ved DM opnår første-pladsen i henholdsvis herrernes og damernes seniorrækker. Er der kun en eller to deltagere i rækken, gælder der dog særlige regler for at opnå titlen. I juniorrækken bliver man juniormester. For at deltage i DM, JM og SM skal løberne i senior- og juniorrækkerne mindst have bestået DSU’s guldmærke og i novicerækken DSUs sølvmærke. Dette gælder også for isdans-parrene.

I senior, junior, novice og debs mesterskabskonkurrencerne, både nationale og internationale, skal hver deltager løbe dels et kort program og et friløbsprogram, begge til eget valgt musik. Det endelige konkurrenceresultat afhænger af summen af points, den enkelte løbere opnår i de to programmer tilsammen.

Mærkeprøver 

Ved at bestå klubbernes og DSU’s mærkeprøver kan løberne dokumentere, at de mestrer bestemte elementer og dermed opfylder betingelserne for at deltage i konkurrencer på et vist niveau. DSU’s testsystem omfatter 5 mærkeprøver: Basic 1, Basic 2, bronze, sølv og guld. Kravene til de enkelte mærker kan ses i DSUs regelbog og her på hjemmesiden.

Sololøb

Sololøbets elementer
Kunstskøjteløbets grundlæggende disciplin er sololøbet. Elementerne er de samme for drenge/mænd og piger/kvinder, og trænes i klubberne på fælles hold. Under hensyn til kønnenes forskellige fysiske præstationsformåen og udtryksform, opdeles solokonkurrencerne imidlertid i rækker for ”damer” og ”herrer” hver for sig.

Sololøbets elementer opdeles i tre kategorier: trin, spring og pirouetter.

Trinnene er et stort udvalg af elegante og opfindsomme måder at glide hen over isen på ved at bruge skøjternes yder- og inderskær, forlæns og baglæns, på et eller to ben. Som eksempler på trin kan nævnes: halv- og helcirkler, slangesving, forlæns og baglæns buer og kryds, ottetaller, valsetrin, tretals-, mohawk- og choctawvendinger, spiral på ét ben med udstrakte arme o. m. a. Trinnene er det grundlæggende element for alt i kunstskøjteløbet og kan i sig selv være en nydelse af udføre eller være tilskuer til, men er også helt afgørende for i et konkurrenceprogram at forbinde de forskellige elementer som spring og pirouetter på hamonisk vis.

Pirouetter foregår ved, at løberen, som en balletdanser, roterer talrige gange rundt om sig selv stående på præcis samme sted i forskellige positioner som siddepirouette, himmelpirouette, parallelpirouette eller andre kreative variationer. I piruetten kan der skiftes fod og bl.a. startes med en springindgang.

Spring er teknisk og fysisk den mest krævende del af skøjteløbets elementer. De seneste år har verdenseliten, der i stigende grad behersker fire-dobbelte spring, udviklet det til en helt akrobatisk kunst. Alle skøjteløbere starter tidligt med at lære det enkle skøjtespring, der består af forlæns opspring fra isen på den ene fod, en halv rotation i luften og baglæns ned på den anden fod. Herefter kan man fortsætte til de mere krævende spring med hele rotationer i luften, – en eller flere, alt efter, hvor meget man evner. Springene adskiller sig fra hinanden ved om opspring sker forlæns eller baglæns, yder- eller inderskær, med tåspidsen/taggen eller hele skøjten som afsæt. Spring landes altid på en fod kørende baglæns. Flere af springene er opkaldt efter hvem der udførte springet først, såsom en Axel Poulsen og Salcow efter Ulric Salcow. For at angive antallet af rotationer i luften sættes ordene enkelt (1), dobbelt (2), triple (3) og quad (4) foran . Idag udføres de forskellige spring Axel Poulsen, Salcow, Tåloop, Loop, Flip og Lutz.

Kortprogrammet. Seniorernes kortprogram er på max. 2,50 min. Programmet udformes af løberen selv, men skal opbygges omkring 7 obligatoriske elementer, heriblandt mindst en dobbel eller trippel Axel, et triple spring, en springkombination bestående af 2 spring, der kan være dob., trip eller quad, bestemte pirouetter samt trinserie efter egen komposition. Der må ikke indgå andre end de foreskrevne elementer i programmet, og de må ikke gentages, hvis de mislykkes.

Friløbet. Friløbet er med sin store underholdningsværdi sololøbets dominerende publikummagnet. Det forudsættes for senior herrer at vare 4,30 min, for damerne 4 min. Løberen sammensætter selv programmet, dog med fastlagte antal elementer, der skal indgå i programmet. Men det skal passe til den valgte musik, der kan variere fra det stilfærdige og romantiske til det energiske og humørfulde. Fra sæsonen 2014/2015 har det også i alle kategorier været tilladt med vokalmusik. Ved bedømmelsen vurderes dels sværhedsgraden af de viste elementer og løberens tekniske perfektion i gennemførelsen af dem, dels den kunstneriske kreativitet, harmoni og elegance i præsentationen af det samlede program.


Parløb

Parløb er en disciplin, der består af sololøbets elementer, men udføres af et herre/dame par i symmetrisk og parallelt samløb. De kendte sololøbselementer suppleres af særlige parløbselementer som kastespring, par-pirouetter og forskellige løft. Løbet har været en officiel DM-disciplin siden Skøjteunionens stiftelse i 1912, men reelt kun været repræsenteret ved DM atten gange, sidst i 1965. Det spinkle antal udøvere skyldes nok dels det sparsomme antal mandlige løbere i dansk skøjtesport, men også savnet af et heldigt sammenfald af mænd og kvinder på samme høje præstationsniveau. Ved internationale mesterskaber indgår parløbet som et af de absolutte højdepunkter, der trækker mængder af begejstrede tilskuere og tv-seere til.

Parløbskonkurrencer består ligesom sololøbet af et kortprogram og et friløbsprogram, begge løbet til musik valgt af parret selv. Kortprogrammet er på 2,50 min. og består af syv obligatoriske elementer, herunder to 2 forskellige løft (herren løfter damen op over hovedet), et kastespring, samtidigt solospring, solo- og par-pirouette, dødsspiral, diverse friløbsbevægelser og en trinserie. Friløbet er på 4,30 min. og koreograferes helt frit – Programmet forudsættes at indeholde bestemte sololøbselementer samordnet og i perfekt harmoni med hinanden, dels parløbselementer som løft, kastespring, parpirouetter og en dødspiral. Programmet skal igennem hele forløbet være præget af harmoni og rytme og udføres i nær sammenhæng med den anvendte musik. Ligesom i sololøbet opnår parret points både i kort- og friløbsdelen der sammenlægges for det endelige resultat.

 

Isdans

Isdans er den disciplin der minder mest om dans- bare på is, og selv om disciplinen idag er blevet meget atletisk må den ikke indeholde spring eller løft over skulderhøjde. Her er der meget fokus på grundskøjteløbet og evnen til at få de svære trin og vendiger til at foregå “så let som en dans” kombineret med løft, dansepirouetter og trinserier.

Kort dans
Her vælges rytme for sæsonen af den Internationale Skøjte Union som alle skal danse til i den korte dans, hvor der angives både rytmer og tempi. Desuden skal der udføres 5 obligatoriske elementer som alle vurderes niveaumæssigt og i kvalitet. Elementerne er bl.a. mønsterdans, løft og twizzles, som er en slags vandrende pirouette der skal udføres synkront.

Fri dans
Ligesom i de andre discipliner er den Frie dans mere fri, dog stadig med antal og kategorier af elementer fastlagt. Mange vælger opbygge den fri dans omkring et tema og “fortæller” en historie i dansen som varer 4 min +/- 10 sek til helt valgfri musik. I isdansen oplever man meget udtryk og personlighed, dog til mange forskellige slags musik og dem der er bedst er ofte dem der får det hele til at se lettest ud.

 

Solodans

Solodans er en nyere gren af kunstskøjteløb der udspringer fra isdans. I solodans er man således alene om at udføre mange af de elementer som man i isdans udfører i par. Solodansens grundelementer er grundløb, rytme og timing samtidig som udtryk og musikforståelse. Man må ikke springe i solodans og der konkurreres i både mønsterdanse og fri dans, ligesom i isdans.

Dansk Skøjte Union har i 2015-2018 et solodansprojekt, hvor disciplinen forsøges at udbredes i de danske skøjteklubber. Solodans findes ikke i ISU regi, derfor vil det på nuværende tidspunkt ikke være en disciplin man ser i fjernsynet til f.eks VM. I Danmark kan man konkurrere i både Mesterskabsrækker og i Konkurrencerækker, og ved Funskate Finalen i 2016 vil Funskate Dance have sin debut.

 

 

Navigation