I samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund udvikler og afholder Dansk Skøjte Union uddannelseskurser for skøjtetrænere på alle niveauer.
Som træner i en dansk skøjteklub er det i mange tilfælde muligt at få klubben til at dække udgifterne til kursusdeltagelse - eventuelt via tilskud fra kommunen.
På kurserne kan man modtage undervisning, der er relevant for hjælpetrænere, klubtrænere og diplomtrænere. Trænere, som ønsker at specialisere sig yderligere inden for træning af konkurrence- og eliteidrætsudøvere, kan efteruddanne sig med en overbygning på Idrættens Træner Akademi.
Seneste kursustilbud er en uddannelsesdag for klubbens trænere den 7. maj 2011. Se invitationen.