Short Track

Ordene ovenfor taler næsten for sig selv. Det er simpelthen bare en af de mest publikums- og ikke mindst medievenlige sportsgrene overhovedet, hvilket mange tv-seere kan skrive under på, efter at have overværet udsendelserne fra Vinter-OL.

Og på trods af sin vintersports-status, så foregår denne fantastisk fascinerende sportsgren indendørs, i en behagelig opvarmet skøjtehal,væk fra det typiske danske vintervejr med regn, slud, kulde og sne! Men lige så intenst som det ser ud fra tilskuerside, mindst lige så spændende er det, at være blandt de 4-8 løbere som kæmper som besatte, med op mod 60 km i timen for, at komme først over målstregen. Når startskuddet går, indledes der en klapjagt, hvor kun de mest seje, snu og hurtige løbere har en chance. Dog glemmer løberne aldrig at være fair overfor konkurrenterne, idet man ellers risikerer at blive diskvalificeret, og dermed er ude af konkurrencen.

Ligesom i traditionelt hurtigløb på skøjter, tages der naturligvis tider, og registreres rekorder, men i Short Track gælder det i de fleste tilfælde om, at være først i mål, idet de første over målstregen er dem der har mulighed for, at gå videre i konkurrencen.

Med alle disse rosende ord, hvad er så Short Track?
I store træk kan man sige, at det er hurtigløb på skøjter, som i stedet for at blive afviklet på en traditionel 400 m skøjtebane, ja, så benytter man her en oval bane med en omkreds på 111,12 m, placeret i en ishockey-hal. I Danmark hvor vi p.t. kun har 400 m baner anlagt når frosten tillader det, hvilket siger sig selv er meget sjældent, vil fremtiden for hurtigløb utvivlsomt se meget lysere ud, nu hvor Short Track kommer på programmet. Danmark er jo fyldt med såvel skøjtehaller som skøjteinteresserede.

Lidt historie
Short Track har rødder i USA/Canada ved århundredeskiftet, og udvikledes langsomt indtil den i 1980 havde stor nok udbredelse til, at International Skøjte Union (ISU) indførte officielt VM for både mænd og kvinder. Siden er sporten blevet meget populær i lande som USA, Canada, Kina, Korea, Japan, Australien, New Zealand, Belgien, Frankrig, Italien og Holland. Den udøves nu i over 30 lande heriblandt også Sverige og Norge.

Short Track var opvisningssport ved Vinter-OL i Calgary, og har siden fået officiel status ved OL i Albertville i 1992, den endelige bekræftelse på, at Short Track er en internationalt etableret idræt. Short Track var en kæmpesucces ved OL i Lillehammer, Nagano og Salt Lake City.

Konkurrenceform
Fire til otte løbere starter samtidig. Pladsen er trang, og de vigtigste regler er, at man skal løbe udenom klodserne i svingene, mens man må overhale indenom på langsiderne. Det er ikke tilladt at skubbe, krydse ind foran eller bevidst at sænke farten for at genere konkurrenterne. Distancerne er 500, 1000, 1500 og 3000 meter samt stafet over 3000 og 5000 meter. Ofte løbes der taktisk størstedelen af løbet, fordi placeringerne, og ikke tiderne, er vigtigst. Konkurrencerne afgøres i Cup-form, hvor de to bedste i hvert heat går videre. I stafetterne konkurrerer hold á fire løbere, hvor løberne skiftes til at løbe for holdet, dog ikke i nogen fast rækkefølge. Blot skal alle have løbet for holdet, og de sidste to omgange skal løbes af samme løber.

Udstyr
Løberne er beskyttet med hjelm, knæ- og skinnebenbeskyttere, halsbeskytter og handsker. Banderne er i svingene polstret med måtter for at beskytte løbere der falder. Skøjterne minder lidt om skøjter til hurtigløb på stor bane, men er et par cm kortere og højere. De er mellem 16" og 18". Klingen er ikke anbragt helt lige under skøjten og kan flyttes. Skøjterne fås i prislaget 2.200-12.000 kr. Som begynder kan man fint klare sig på billigere, lånte eller evt. brugte skøjter. Langt de fleste vælger dog forholdsvis hurtigt at investere i et par rigtige "stilbare" Short Track skøjter.

Har Short Track en fremtid i Danmark?
Svaret kan kun blive et ja, da der dyrkes allerede Short Track i Odense. Herudover er der den store gruppe drenge og piger, der løber rundt i de mange danske skøjtehaller i den offentlige åbningstid, uden egentlig at melde sig ind i en klub, ofte fordi de af den ene eller anden grund er af den opfattelse, at kunstskøjteløb er en decideret "tøse-sport", og at ishockey bare ikke er noget for dem.
En ny gruppe der er dukket op indenfor de seneste år, er de mange rulleskøjteløbere, der drøner rundt med stor elegance og fart på deres rulleskøjter. Mon ikke nogen af dem skulle have lyst til, at prøve at løbe stærkt på et par rigtige hurtigløbsskøjter? Rulleskøjter bruges jo i sommertræningen af hele hurtigløbseliten, og teknikken er i de næsten ens.